KRAFTIG OG SMIDIG

GEN Y materialet - også kendt som CYD er en 330g kanvasvævet metervare bestående af 60 % bomuld og 40 % polyester. Metervaren er dejlig blød på indersiden, og den høje mængde bomuld gør materialet meget komfortabelt samtidig med at vi har bevaret polyesterens slidstyrke.

STRETCH er en helt ny kvalitet med meget høj grad af 4-vejs stretch. Stretchen benyttes i kombination med f.eks CYD eller andre metervarer og udgør de områder, som hjælper med at give den høje bevægelsesfrihed. Stetchen i sig selv har en høj slidstyrke, men de udsatte steder på bukserne har paneler af materialer, som kan klare væsentlig hårdere belastning. Bukserne med denne stretch har selvsagt en ekstrem høj komfort.

PRO STRETCH er vores klassiske komfortable blandingsmetervare, hvor stretchen er indbygget i selve vævningen. Blandingen består af 65 % polyester og 35 % bomuld. Indersiden består af børstet bomuld og føles blød mod huden. Den høje andel af kunstfibre gør metervaren forholdsvis let, 300g. Pro Stretch vaskes uden problemer ved 85°C.

PLU er vores fluorescerende metervare. En yderst slidstærk 300g blandingskvalitet af 80 % polyester, som udgør den farveægte yderside og 20 % børstet bomuld, som ligger mod huden på indersiden. PLU er smuds-, olie- og vandafvisende og anbefales til industrivask ved 85°C.

LUXE er den kendte Kansas metervare, som bl.a. benyttes i vores Icon produkter og Pro Service artikler. 295g af 65 % polyester og 35 % bomuld. Luxe er smuds- og vandafvisende og er en slidsikker vinder, som uden problemer tåler industrivask ved 85°C.

WINDSTOPPER® er din bedste ven i vinterhalvåret. Ofte er det vinden, som nedkøler os under arbejdet ude, og med vores WINDSTOPPER ® sætter vi denne faktor ud af spil. Metervaren er meget slidstærk og holder til vask ved 60°C.

DENIM DCS er næsten ren bomuld med en smule CORDURA®, LYCRA® og polyester vævet sammen i en denim metervare. Det er en kraftig og slidstærk metervare, der føles yderst behagelig og er oplagt til bukser, som skal følge kroppens yderbevægelser.

REN BOMULD

FAS materialet er en meget kraftig twill af 100 % bomuld. 375g betyder at man næsten ikke kan væve tættere. FAS er utrolig holdbar og tåler rigtig høj slitage. Bomulden bidrager både til høj træk- og riv-styrke og den høje komfort i form af blødheden. FAS benyttes bl.a. til mange håndværkerbukser samt i Icon Two Bomuld serien.

BOMULD eller KC (Kansas Cotton) som materialet hedder i udlandet er omuldsfavoritten i mange Nord-europæiske virksomheder. Den benyttes i vores Icon One Bomuldsserie og er en meget slidstærk og komfortabel metervare på 350g. Metervaren er også velegnet til industriel vask ved 95°C - og det er absolut nødvendigt i mange industrier.

DENIM er en bomuldsfavorit, der oprindeligt blev introduceret som arbejdstøj af Kansas i starten af 1940. I dag er denim meget mere og fås i mange varianter. Vi har valgt at benytte en kraftig variant på 385g for at sikre en høj slidstyrke og professionel kvalitet.

LET OG SLIDSTÆRK

NYC er en oplagt sommer-metervare og benyttes derfor til produkter med mesh-ventilation. Med en blanding 50 % bomuld og 50 % polyamid er den 240g metervare mere end tilstrækkelig slidstærk til det grove arbejde. NYC kan industrivaskes ved 85°C

SOFTSHELL er en 100 % kunstfibervare kombineret med membran. Det giver nogle yderst komfortable produkter, med høj bevægelsesfrihed og et værn mod blæst og nedbør.

P154 er vores lette udgave af Luxe-metervaren. Vævning og materiale komposition er gennemtestet og derfor anbefaler vi varmt denne version til brug på lagre og i anden let industri. P154 benyttes til Icon Light og Icon Cool og anbefales til industrivask ved 85°C.

RIPSTOP kan du næsten ikke slide op. Med kun 195g har vi kombineret 50% bomuld med 50% polyester for at tilbyde denne lette metervare.